Aktieselskaber og Anpartsselskaber (Kapitalselskaber)

Aktie-, anparts- og iværksætterselskaber kaldes samlet for kapitalselskaber. Aktie- og anpartsselskaber er i det store hele dækket af de samme regler, hvorfor den følgende behandling blot vil angå kapitalselskaberne samlet. Der gælder nogle særlige regler for Iværksætterselskaber (IVS), hvorfor disse er gennemgået særskilt her.

 

 

Kapitalselskaber kan oprettes af både en enkelt såvel som flere juridiske og fysiske personer. Det er som udgangspunkt valgtfrit, om et kapitalselskab skal drives som anparts- eller aktieselskab, men det skal dog bemærkes, at det alene er aktieselskaber, der kan handles offentligt, samt at bl.a. banker skal oprettes som aktieselskaber. For så vidt der i øvrigt er forskelle mellem aktie- og anpartsselskaber vil dette blive oplyst. Proceduren for oprettelse af kapitalselskaber er gennemgået her.

 

Aktie- og anpartsselskaber er kendetegnet ved at Aktie- og anpartshaverne ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men alene hæfter med deres indskud. Ejerandelen i et kapitalselskab bestemmes ud fra indskuddet, som den enkelte har foretaget i selskabet, her repræsenteret ved aktier eller andele i selskabet. Selskabets kapitalejere har ret til en andel af selskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er bestemt i selskabets vedtægter. De enkelte kapitalandele betegner således den residuelle, betingede og sekundære ret til kapitalselskabets nettoformue. Sagt på en anden måde, så angår kapitalandelene, hvilken andel af selskabet der ejes.

 

Når et kapitalselskab stiftes, skal det have en vis selskabskapital. Selskabskapitalen er en kapital, som er rejst ved udstedelse af kapitalandele mod betaling af indskud, som nævnt ovenfor. Typisk vil selskabskapitalen blive indskudt af en eller flere fysiske eller juridiske personer, der således bliver ejerne af selskabet. En af de væsentligste forskelle mellem aktieselskabet og anpartsselskabet de forskellige krav om selskabskapital. Således gælder der alene et krav om 50.000 kr. i selskabskapital for anpartsselskaber, hvorimod der gælder et krav på 500.000 kr. for aktieselskaber.

 

 

 

Ledelse

Den øverste ledelse i et kapitalselskab er generalforsamlingen, hvor aktie- og anpartshavere kan give møde og gøre brug af deres indflydelse. På generalforsamlingen stemmer kapitalejerne som udgangspunkt efter størrelsen af deres kapitalandele, men det kan være vedtaget, at der skal gælde andre regler, eller at der skal være forskellige aktieklasser med varierende stemmerettigheder. Dette vil dog fremgå af vedtægterne.

 

Selvom generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed, så styres driften almindeligvis af direktionen og bestyrelsen/tilsynsrådet. For anpartsselskaber gælder der intet krav om bestyrelse eller tilsynsråd, men dette kan dog tilvælges, hvis det ønskes. Såfremt en bestyrelse/tilsynsråd tilvælges i et anpartsselskab, så skal reglerne for bestyrelse/tilsynsråd dog overholdes. For langt de fleste anpartsselskaber, vil der dog være en sådan sammenhæng mellem anpartshaverne og direktørene i selskabet, at det ikke er nødvendigt med en bestyrelse.

 

Et aktieselskab skal derimod både have en bestyrelse/tilsynsråd, og en direktion. Det mest almindelige inden for dansk selskabsret er kombinationen af bestyrelse og direktion. Det er kun i ganske få tilfælde, at tilsynsrådet, som primært kendes fra tysk ret, er anvendt. Både bestyrelsen og tilsynsrådet har til formål at føre tilsyn med direktionens daglige ledelse af selskabet. Ydermere står bestyrelsen også for den overordnede ledelse og strategi. Mere præcist skal bestyrelsen sørge for en forsvarlig organisering af selskabets virksomhed, samt sørge for, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Dette kan konkret udmønte sig i tilrettelæggelse af virksomheden, fastsættelse af rammerne for investeringer, eksempelvis i produktsapparatur eller fast ejendom, eller finansiering af virksomhedens drift. Bestyrelsens kontrol med selskabets virksomhed kaldes typisk for corporate governance (selskabsledelse). Herudover er det også bestyrelsens ansvar, at der implementeres systemer for risikostyring, og at bogføring og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsen skal som minimum bestå af 3 medlemmer og vælges på selskabets generalforsamling. Når der opereres med en bestyrelse, så er det et krav, at bestyrelsesformanden eller næstformanden ikke også er direktør, og at flertallet af bestyrelsens medlemmer ikke også er direktører i selskabet. Bestyrelsen er beføjet til at meddele prokura. Bestyrelsen er underlagt ansvar for sin ledelse af virksomheden. Bestyrelsen skal anmeldes og registreres hos Erhvervsstyrelsen. 

 

Bestyrelsen træffer som udgangspunkt beslutning ved simpelt flertal. Såfremt der er stemmelighed vil foreslaget som udgangspunkt ikke være antaget, men typisk vil vedtægterne foreskrive, at formandens stemme er den afgørende. I forbindelse med bestyrelsens beslutningsdygtighed gælder der et quorumkrav, således at bestyrelsen kun kan træffe en beslutning såfremt mere end halvdelen af bestyrelsen er repræsenteret. En bestyrelse skal som udgangspunkt have en forretningsordning, som udformes med udgangspunkt i selskabets virksomhed og behov. I forbindelse med bestyrelsens arbejde, er det vigtit at være opmærksom på, at bestyrelsesmedlemmer i visse tilfælde kan være inhabile. Et medlem er inhabilt, hvis bestyrelsen behandler en sag, hvori vedkommende har en væsentlig interesse, som kan være stridende mod kapitalselskabets. Medlemmerne af bestyrelsen samt deres hjælpere/assistenter er desuden underlagt tavshedspligt.

 

Hvis der i stedet er oprettet et tilsynsråd, så skal dette ligeså minimum bestå af 3 personer (dette krav gælder kun A/S). Som nævnt ovenfor, så fører et tilsynsråd tilsyn og kontrol med direktionen. Tilsynsrådet har i den forbindelse mulighed for både at afskedige og ansætte direktionen. Tilsynsrådet minder i sin funktion meget om bestyrelsen, men spiller ikke en ligeså fremtrædende rolle, da ideen med et tilsynsråd er at overlade mest mulig af selskabets ledelse til direktionen. I kraft af sin rolle som tilsynsorgan, må selskabets direktør(er) ikke også være medlem af tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan ikke tegne eller forpligte selskabet, men har alene til opgave at påse, at bogføring, regnskabsaflæggelse, rapportering, risikostyring, interne kontroller og selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Tilsynsrådet er underlagt samme ansvar som bestyrelsen og direktionen.

 

Direktionen udgør den anden del af selskabets ledelse efter bestyrelsen/tilsynsrådet. Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet efter instruktion fra bestyrelsen. Typisk udsteder bestyrelsen en skriftlig direktionsinstruks, som direktionen skal holde sig inden for. Direktionen træffer beslutninger om dispositioner, der knytter sig til selskabets daglige og løbende drift, eksempelvis indkøb af råvarer og salg af produkter/serviceydelser, ansættelse og afskedigelse af det øvrige personale, samt træk på allerede etableret kredit. Direktionen kan som udgangspunkt ikke træffe beslutning om dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, eksempelvis likvidation, fusion og større opkøb. Dette udgangspunkt kan dog fraviges ved bemyndigelse fra bestyrelsen eller hvis bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed.

 

 

 

Tegningsret og repræsentationsret

Der sondres generelt mellem tegningsret og repræsentationsret. Både bestyrelsen såvel som direktionen har en generel legitimation til at repræsentere selskabet udadtil, men har som udgangspunkt ikke ret til at forpligte selskabet ved retshandler, alt afhængig af selskabets vedtægter. Repræsentationsretten betyder, at enhver direktør eller bestyrelsesmedlem vil være rette part ved forkyndelse af stævning. Repræsentationsretten kan ikke elimineres eller begrænses.

 

Tegningsretten betegner derimod en ret til at forpligte selskabet ved retshandler. Tegningsretten vil enten følge af selskabslovens § 135 eller af selskabets vedtægter, hvis der er vedtaget en tegningsregel, hvilket der ofte er. Efter loven tilkommer tegningsretten den samlede bestyrelse eller et medlem af bestyrelsen eller en direktør, men denne ret kan begrænses af vedtægterne. Således kan tegningsretten begrænses til, at det alene er flere bestyrelsesmedlemmer i forening, eller en kombination af direktører og bestyrelsesmedlemmer, der kan tegne selskabet. Tegningsretten kan også knyttes til navngivne personer i selskabet. Derudover kan tegningsretten ikke begrænses til bestemte dispositioner, ligesom den samlede bestyrelse altid vil kunne tegne selskabet. Det skal dog bemærkes, at ikke tegningsberettigede kan disponere på selskabets vegne via adfærdsfuldmagt eller stillingsfuldmagt.

 

 

 

Kapitalforhold

I takt med at kapitalselskabets drift udfoldes, kan der undertiden være behov for, at forholdene omkring selskabets kapital ændres. Kapitalselskabet er en erhvervsdrivende virksomhed, og som led i sin erhvervsaktivitet kan det både tjene og tabe penge. Det kan være, at virksomheden ikke har udviklet sig som forventet, og at selskabet derfor har lidt et tab, som skal dækkes  men det kan også tænkes, at virksomheden måske i stedet er klar til at udvide, og i den sammenhæng har brug for en tilførsel af kapital. Omvendt kan det også tænkes, at det går så godt i selskabet, at der foreligger et ønske om, at noget af kapitalen skal forlade selskabet i form af udbytte til kapitalhaverne. Nedenfor vil kort blive gennemgået de forskellige omstændigheder omkring kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse, herunder udbetaling af udbytte.

 

 

Kapitalforhøjelse

En kapitalforhøjelse er et udtryk for tilførsel af egenkapital gennem tegning af nye kapitalandele. Tegning vil sige, at der udstedes nye kapitalandele, og er således ikke det samme som køb af kapitalandele, hvor der alene overdrages eksisterende kapitalandele, hvorfor selskabskapitalen som udgangspunkt ikke hæves. Der sker typisk en kapitalforhøjelse, hvis egenkapitalen er reduceret eller mistet på grund af tabsgivende drift, der er behov for yderligere investering i virksomheden, der er behov for udstedelse af nye aktie som betaling for køb af en virksomhed eller aflønning af medarbejdere med optioner, eller hvis eksempelvis banken ikke ønsker at yde selskabet lån.

 

En beslutning om kapitalforhøjelse vedtages på selskabets generalforsamling og udgør en vedtægtsændring. Generalforsamlingen kan dog give det centrale ledelsesorgan (typisk bestyrelsen) bemyndigelse til at træffe beslutning om kapitalforhøjelse. Da der er tale om en vedtægtsændring, så gælder der et dobbelt 2/3-deles vedtagelseskrav. D.v.s. at 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede skal stemme for forslaget, og de skal samtidig udgøre 2/3 af den tilstedeværende selskabskapital. Vedtagelseskravet kan dog være fraveget i selskabets vedtægter.

 

En kapitalforhøjelse kan som udgangspunkt tilføres på flere forskellige måder, bl.a. ved kontant tegning af aktie, ved apportindskud, ved gældskonvertering eller ved en fondsemission. Det er muligt kun at betale en del af vederlaget for kapitalandelen, kaldet delvis indbetaling. Denne mulighed gælder dog kun, når indskuddet skal betales kontant, hvorfor eksempelvis apportindskud altid skal indbetales fuldt. Hvis der kan foretages delvis indbetaling, så skal der kun indbetales 25 % af kapitalandelens værdi, dog mindst 50.000 kr. Såfremt der betales en overkurs for kapitalandele, eksempelvis kurs 200, så skal overkursen dog indbetales i sin helhed. Resten af beløbet skylder kapitalejeren selskabet som en personlig gældsfordring, der kan kræves helt eller delvist betalt af det centrale ledelsesorgan på hvilket som helst tidspunkt. Hvis en kapitalejer ikke indbetaler det udestående beløb på forlangende, så vil han som udgangspunkt miste sin ret til at stemme på generalforsamlingen.

 

Ved tegning af nye aktier ved apportindskud, benyttes eksempelvis aktier, fast ejendom eller en hel virksomhed, med medarbejdere, maskiner, fordringer og gæld, som betaling. Når der indbetales et apportindskud, så er der naturligvis en risiko for, at det indbetalte aktiv ikke har den pålydende værdi, typisk fordi det er mindre værd en den erhvervede kapitalandel. Af denne grund er det almindeligt ved apportindskud, at der indhentes en vurdering af aktivet fra en uafhængig vurderingsmand, så selskabets kreditorer kan være sikre på, at selskabskapitalen afspejler en reel indbetaling.

 

Som et alternativ til indskud i form af kontanter eller apportindskud, så kan kapital også tilføres mod betaling af fordringer på selskabet selv. Dette forudsætter selvsagt, at selskabet har oparbejdet gæld, hvorfor det ikke kan benyttes ved stiftelse. Kort sagt betyder indskud ved gældskonvertering altså, at vederlaget for en kapitalandel betales ved, at en tilsvarende del af firmaets gæld indfries af tegneren af kapitalandelen.

 

Som et sidste eksempel på en form for kapitalforhøjelse kan nævnes fondsemissioner. Ved en fondsemission udsteder selskabet kapitalandele til de eksisterende kapitalejere, således at frie reserver overføres til selskabskapitalen. En fondsemission vil typisk alene være en regnskabsmæssig ompostering, da selskabets frie reserver omdannes til selskabskapial i stedet for at blive udbetalt som udbytte, hvorfor selskabets økonomiske stilling ikke bliver ændret.

 

I forbindelse med kapitalforhøjelser, skal det bemærkes, at selskabets kapitalejere genrelt har en ret til forholdsmæssig tegning af nye kapitalandele. Fortegningsretten eksisterer for at forhindre, at de eksisterende kapitalandelshaveres ejerandele udhules. Det skal dog bemærkes, at denne fortegningsret alene gælder ved kontante kapitalforhøjelser. En fortegningsret kan som udgangspunkt fraviges ved føromtalte dobbelt 2/3 vedtagelse, men i visse tilfælde, kræver fravigelse af fortegningsretten ved tegning til favørkurs enstemmighed. Det skal i øvrigt bemærkes at fravigelse af fortegningsretten altid skal være forretningsmæssigt begrundet, og må altså ikke ske alene for at “kvæle” en minoritet.

 

 

Kapitaldoktrinen og kapitalnedsættelser

De forskellige regler omkring afgang af kapital i et kapitalselskab har alle udgangspunkt i kapitaldoktrinen. Kapitalselskabernes begrænsede hæftelse betyder en øget risiko for selskabets kreditorer, da kreditorerne ikke, i modsætning til ved personlige selskaber, kan holde sig til kapitalejerne personligt. Af den grund er der i selskabsloven implementeret lovregler, der skal sikre kapitalens tilstedeværelse, således at selskabets kreditorer bliver beskyttet mod udhuling af selskabets økonomiske beredskab og soliditet. Kapitaldoktrinen ligger bl.a. til grund for reglerne om udbetaling af udbytte og nedsættelse af selskabskapitalen, som det ses herunder.

 

Først og fremmest kommer kapitaldoktrinen dog til udtryk i kapitaltabsreglen. Efter denne regel, så skal selskabet inden for 6 måneder afholde generalforsamling, hvis selskabet har tabt en så stor del af sin selskabskapital, at den udgør mindre end halvdelen af den tegnede selskabskapital. Pligten indtræder dog allerede, når selskabskapitalen udgør mindre en 62.500 kr. På ovennævnte generalforsamling skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag om de foranstaltninger, som bør træffes. Der gælder dog ikke en pligt til at handle, men det centrale ledelsesorgan kan ifalde ansvar.

 

 

Kapitalandele udstedes som et led i en investeringsaftale og normalt med den klare forudsætning, at de skal give afkast, såfremt selskabet opnår et overskud på sin drift. Udbytte medfører en udbetaling af selskabets midler til kapitalejerne, d.v.s. kapitalafgang fra selskabet, hvorfor udbetaling af udbytte er udlagt omfattende regulering. Der sondres generelt mellem ordinært udbytte, der udbetales på baggrund af årsregnskabet, og ekstraordinært udbytte, som udbetales inden årsregnskabet er opgjort.

Beslutning om udbetaling af udbytte træffes normalt på generalforsamlingen ved simpelt flertal, men det centrale ledelsesorgan kan bemyndiges af generalforsamlingen til at udbetale ekstraordinært udbytte. Der kan alene udbetales udbytte af det overskud, der fremkommer ved at fratrække selskabskapitalen fra egenkapitalen, altså de frie reserver. Derudover skal udbetaling af udbytte altid være forsvarligt. Det er op til det centrale ledelsesorgan at vurdere, hvorvidt udbetaling af udbytte er forsvarlig. Det centrale ledelsesorgan står personligt til ansvar for uforsvarlig udbetaling af udbytte. Afslutningsvist skal det bemærkes, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning om udbetaling af højere udbytte end foreslået af det centrale ledelsesorgan.

 

Kapitalnedsættelse kan typisk komme på tale, hvis selskabet taber sin selskabskapital, altså hvor egenkapitalen viser et beløb, der er mindre end den tegnede selskabskapital. Her kan selskabet vælge at nedsætte selskabskapitalen med et beløb der modsvarer tabet. Kapitalnedsættelse kan også anvendes, hvor et selskab har været i økonomiske problemer og helt eller delvist har tabt sin selskabskapital. Erhverves dette selskab så, kan der være et ønske om at udslette de tabte kapitalandele, da de gamle ejere ellers får medejendomsret over de midler, som de nye ejere indfører i selskabet. Foruden de to ovennævnte modeller, så kan kapitalnedsættelse også finde sted ved udbetaling til kapitalejerne og ved henlæggelse til særlig reserve. En beslutning om kapitalnedsættelse træffes af generalforsamlingen med den almindelige dobbelt 2/3 beslutningsmajoritet. Såfremt de to sidstnævnte modeller skal anvendes, skal der tillige godkendelse til fra det centrale ledelsesorgan, som i denne forbindelse har vetoret. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der ikke kan ske nedsættelse til mindre end minimumskapitalen, henholdsvis 50.000 og 500.000 kr.

 

I forlængelse af kapitaldoktrinen og kapitalnedsættelse, gælder der også særlige regler om aktionærlån, selvfinansiering og tegning af egne kapitalandele. Der henvises dog i denne forbindelse til andre fremstillinger om emnet, da regler gældende for disse forhold ikke vil blive gennemgået her.