Udsættelse af andre for livsfare

Forvoldelse af fare for andres liv eller førlighed er selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 252. Bestemmelsen er målrettet de situationer, hvor en person ved et lykketræf overlever en farlig, potentiel dødelig, situation, som er skabt af en anden ved manglende agtpågivenhed.

 

Bestemmelsen handler nærmere bestemt om den situation, hvor en person på hensynsløs måde forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, eksempelvis for vindings skyld eller ved grov kådhed. Dette kunne eksempelvis være drilleri eller overdreven munterhed i forbindelse med håndtering og affyring af våben. Det afgørende i bestemmelsen er, om der konkret forvoldes fare for nogen, hvorfor det ikke er nok, at faren potentielt kunne være opstået, hvis det ikke reelt er sket.

 

Fra retspraksis kendes eksempler på, at opfordring til at deltage i “russisk roulette”, og efterfølgende død i forbindelse med legen, straffes efter bestemmelsen om udsættelse af andre for livsfare. Ligeledes er affyring af skud i nærheden af andre blevet bedømt efter denne bestemmelse, uanset at der ikke har været intention til at ramme nogen.

 

Specielt i trafiksituationer kan særligt grove forhold nogle gange straffes efter bestemmelsen om hensynsløs fareforvoldelse, ofte i sammenstød med andre bestemmelser, herunder uagtsomt drab.

 

Hensynsløs fareforvoldelse ved udsættelse for smitte med HIV/aids eller anden livstruende sygdom er selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 252, stk. 2. Det er ikke et krav, at sygdommen konkret er overført, hvis blot den smittede har været vidende om, at han/hun er smittet og alligevel har haft ubeskyttet samleje eller lignende. Derimod anses det almindeligvis som en persons eget ansvar, at beskytte sig selv mod smitte, hvorfor der ikke kan straffes efter denne bestemmelse, hvis den anden part har været informeret, eller hvis der har været brugt kondom.

 

 

Strafferammen for hensynsløs fareforvoldelse er fængsel indtil 8 år.