Ulovlig tvang
Det er i dansk ret anerkendt, at den enkeltes ret til selvbestemmelse er et beskyttelsesværdigt formål, hvorfor denne ret er beskyttet i straffelovens § 260. I bestemmelsen er opregnet en række ulovlige tvangsmidler, herunder vold, trussel om vold, om betydelig skade på gods, frihedsberøvelse, fremsættelse af usande sigtelser, eller at åbenbare private forhold. Der findes utallige måder, hvorpå nogen kan tvinges til noget. Det er imidlertid fra lovgivers side besluttet kun at kriminalisere tvang, hvis den udøves ved hjælp af de ovenfor nævnte særlig grove tvangsmidler.
Ved vold som tvangsmiddel er ethvert legemsangreb omfattet, der også er omfattet af ordinær vold eller derover. Det skal dog bemærkes, at det ikke er en nødvendig forudsætning, at volden også er strafbar, hvorfor en person, som eksempelvis flyttes mod sin vilje ved ved at blive båret fra sted til sted, uden at der udøves strafbar vold, også potentielt kan være udsat for ulovlig tvang. I modsætning til det ovenstående, så vil en barrikade foretaget af aktivister ikke kunne medføre straf efter bestemmelsen om ulovlig tvang, men vil i stedet kunne medføre straf efter ordensbekendtgørelsens § 3.
For hvad angår resten af de oplistede trusler, så er der tale om alvorlige trusler, som almindeligvis adskiller sig fra andre typer af trusler ved deres grovhed. De forskellige trusler skal forstås i overensstemmelse med de paragraffer i straffeloven, som regulerer de pågældende forhold. Således skal en trussel om vold formentligt være af en sådan karakter, at den faktiske vold ville være omfattet af enten bestemmelsen om ordinær vold eller derover. Ligeledes skal trusler om frihedsberøvelse forstås i overensstemmelse med straffelovens bestemmelse om ulovlig frihedsberøvelse (straffelovens § 261).
En trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller fremsætte sande ærerørige beskyldninger er kun strafbar, hvis der ikke er en vis rimelig sammenhæng og forholdsmæssighed mellem det, der ønskes opnået, og det forhold, som truslen vedrører
Alle disse ulovlige virkemidler skal have til hensigt at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget. I at “tåle” noget ligger det, at personer skal tvinges til at finde sig i noget, som vedkommende ellers ikke ville have fundet sig i, og som ikke forudsætter, at vedkommende selv foretager noget. Bestemmelsen om ulovlig tvang er derfor først fuldbyrdet, når gerningsmanden ved benytte et af de ovenfor opregnede tvangsmidler har begrænset offerets selvbestemmelse på en af de angivne måder. Der kan dog også ifaldes ansvar efter bestemmelsen om ulovlig tvang, hvis der er udsigt til, at andre end den umiddelbare adressat udsættes for vold eller en af de andre ulovlige tvangsmidler.
Det er et krav i bestemmelsen, at den, som fremsætter truslen er klar over, at den pågældende trussel er egnet til at virke bestemmende på andre. Det er imidlertid irrelevant om gerningsmanden faktisk gør alvor af truslen, eller om vedkommende overhovedet er i stand til at gøre alvor af truslen.
Strafferammen for ulovlig tvang er fængsel indtil 2 år. Der er indsat to særlige bestemmelser i paragraffen, som hæver strafferammen indtil 4 år for den, som tvinger en anden til at indgå ægteskab eller bære hovedbeklædning, som dækker ansigtet.