Underslæb

Der sondres mellem tre forskellige former for underslæb. I den følgende fremstilling vil alene tingsunderslæb, jf. straffeloven § 278, stk. 1, nr. 1, og pengeunderslæb, jf. straffeloven § 278, stk. 1, nr. 3, blive gennemgået. For fragåelsesunderslæb henvises der til andre fremstillinger om emnet.

 

 

Tingsunderslæb

For tingsunderslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind under bestemmelsen om tyveri, jf. straffeloven § 277.

 

Bestemmelsen om tingsunderslæb svarer i store træk til den om tyveri. Forskellen består først og fremmest i, at tingsunderslæb vedrører tilegnelse af noget, som allerede er i gerningspersonens egen varetægt. Hvis genstanden er kommet i gerningspersonens besiddelse ved en tilfældighed, så er forholdet i stedet omfattet af bestemmelsen om ulovlig omgang med hittegods, jf. straffeloven § 277.

 

Besiddelses/varetægtsforholdet, som er en forudsætning for tingsunderslæb, kan etableres på en række forskellige måder. Der kan eksempelvis være tale om en ting, som gerningspersonen har lånt eller lejet, har modtaget som depositum, skal opbevare for en kortere eller længere periode, skal reparere, transportere, forarbejde, eller videregive til tredjemand.

 

Et varetægtsforhold forudsætter en varigere og selvstændig rådighedsadgang. Ved borttagelse af ting fra en arbejdsplads vil der typisk være tale om tyveri, da nævnte betingelse ikke vil være opfyldt.

 

Tingsunderslæb er fuldbyrdet ved tilegnelsen af tingen. Det er tilstrækkeligt, at gerningspersonen udøver en ejers rådighed over genstanden, uanset om denne kommer til udtryk ved en faktisk eller retlig disponering over genstanden. Almindeligvis vil tingsunderslæb dog typisk vise sig ved forbrug, salg, bortgivelse, pantsætning, ødelæggelse osv. Det er dog, som nævnt, ikke en forudsætning, at det faktisk lykkedes at afsætte genstanden, da underslæb allerede er fuldbyrdet ved tilegnelsen.

 

 

Pengeunderslæb

For pengeunderslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

 

Der kan være tale om uretmæssig forbrug af penge, som en person har fået overladt i kontanter, eller som er indsat på vedkommendes bankkonto. Det er ikke et krav, at der er tale om penge, som vedkommende er overladt, men kan ligeledes omfatte beløb, som vedkommende har faktisk adgang til at disponere over, eksempelvis en bankkonto.

 

Bestemmelsen forudsætter, at der sker forbrug af betroede penge, hvilket typisk betyder, at modtageren har modtaget pengene med en særlig forpligtelse til at opbevare eller anvende dem i en andens interesse. Det vil almindeligvis bero på en konkret vurdering, om pengene må anses for betroede eller ej. Der vil ofte foreligge en aftale, hvoraf det fremgår, men betroelsen kan også følge af en stiltiende aftale om, at penge som modtages til opbevaring, videreformidling mv., skal betragtes som betroede.

 

Penge kan først og fremmest være betroede i tilfælde, hvor der overlades et bestemt identificeret beløb, eksempelvis midler modtaget til opbevaring i en lukket kuvert. For det andet kan penge også være betroede, hvis det er aftalt, at modtageren på et bestemt tidspunkt skal kunne disponere over eller betale et bestemt beløb, uden at beløbet af den grund behøver at være adskilt fra modtagerens formue. Det afgørende i den slags situation er, om modtageren er i stand til at betale et beløb svarende til det modtagne, ikke at beløbet betales med de modtagne midler.

 

Det er næppe en betingelse, at der foreligger et særligt betroelsesforhold mellem modtageren og overgiveren.

 

Hvis beløbet er overdraget til fri rådighed og benyttelse er der selvsagt ikke tale om betroede midler, uanset om et eventuelt pengelån er ydet til indkøb af noget specielt, eksempelvis maskiner.

 

Strafansvar for pengeunderslæb forudsætter endvidere, at gerningspersonen uretmæssigt forbruger betroede penge. Normalt vil forbruget bestå i, at gerningspersonen anvender pengene til indkøb af varer, tjenesteydelser mv., betaling af gæld eller videregivelse som gave. Der kan dog også være tale om et forbrug, hvis gerningsmanden beholder pengene med en ejers råden.

 

Normalt vil der statueres forbrug af betroede penge, hvis gerningspersonen ikke er i stand til at opfylde den forpligtelse, som vedkommende har påtaget sig. Da det typisk ikke er et krav, at at forpligtelsen opfyldes med lige præcis det beløb, som blev modtaget, så er det ikke afgørende, om der kan påvises konkrete dispositioner over det betroede modtagne beløb, men i stedet om modtageren er i besiddelse af et beløb svarende til de betroede penge.

For samtlige bestemmelser om underslæb straffes der med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I særligt grove tilfælde kan der straffes med fængsel indtil 6 år, eksempelvis hvis der er foregået underslæb for et særligt stort beløb.