Voldtægt

Den, der tiltvinger sig samleje med vold eller trussel om vold straffes for samleje efter straffelovens § 216. I forhold til anden ulovlig tvang suppleres bestemmelsen af straffelovens § 117.

En trussel om vold behøver ikke nødvendigvis være fremsat verbalt, men kan ligeledes udtrykkes ved truende adfærd, som i den konkrete situation er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om, at den truende er klar til at anvende vold, hvis vedkommende ikke bliver føjet. Det er næppe en betingelse, at der er tale om en trussel om øjeblikkelig vold, men kan også omhandle vold, som ligger længere ude i fremtiden. I bestemmelsen er hensættelse i en tilstand, hvor den pågældende ikke er i stand til at modsætte sig handlingen sidestillet med vold. Der kan eksempelvis være tale om retsstridig forårsagelse af kraftig rus, tung søvn eller bedøvet tilstand. Yderligere er den kriminaliseret, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, eksempelvis trussel om betydelig skade på gods, fremsættelse af ærerørige beskyldninger eller frihedsberøvelse.

Det er en betingelse, at gerningsmanden har haft forsæt til at begå voldtægten. Dette er typisk ikke tilfældet, hvis gerningsmanden fejlagtigt har haft den opfattelse, at modstanden ikke var alvorligt ment, men eksempelvis blot et udslag af koketteri. Ligeledes gælder, at hvis gerningspersonen ikke forstod, at hans opførsel blev opfattet som truende. Omvendt bliver gerningspersonen ikke straffri blot fordi truslen ikke var ment alvorligt, hvis gerningspersonen indså, at truslen kunne virke bestemmende.

Der kan være markante bevismæssige vanskeligheder i de situationer, hvor gerningspersonen erkender, at der indledningsvis var modstand, men hvor denne hævder, at modstanden efterfølgende blev opgivet, fordi offeret alligevel ønskede at indlade sig. Det har tidligere været antaget, at ansvar for voldtægt forudsatte, at offeret gjorde modstand, men denne antagelse kan i dag ikke forventes håndhævet i alle tilfælde. I retspraksis er fældende afgørelser om voldtægt næsten altid kendetegnet ved, at der er udøvet fysisk vold, men i visse tilfælde er den blotte trussel om vold tilstrækkelig, specielt hvis gerningspersonen og offeret er bekendte.

Strafferammen for voldtægt er fængsel indtil 8 år. Der straffes med fængsel indtil 12 år, hvis voldtægten har været af særlig grov karakter. Ligeledes straffes der med fængsel indtil 12 år, hvis der begås voldtægt mod et barn under 12 år.

Foruden bestemmelsen om voldtægt, så gælder der også en række andre bestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer seksuelle overgreb mod særligt udsatte persongrupper, eksempelvis psykisk syge, børn eller andre i et afhængighedsforhold til gerningsmanden.